Efterfødselstræning – Mor & Barn Pilates

Holdet er for dig, der er nybagt mor, gerne vil træne og passe på din krop, samtidig med muligheden for at tage dit barn med. Alle på holdet er i samme båd og er indforstået med, at der kan være børn til stede. Rent praktisk kommer det til at være pilatesundervisning målrettet mor-kroppen, der skal i form, og være så smækker og sund som muligt. Vi træner Pilates på reformeren, Matwork og Barre Træning.

Pilates efter fødslen
Pilates er fantastisk som genoptræning og opstramning af kroppen efter fødslen. Træningen styrker også hele bækken området, hvilket er meget afgørende for balancen og kropsholdningen og velværen som helhed. Pilates giver dig styrken og holdningen og velværen tilbage efter graviditeten, således at du har mere overskud til dig selv og dit barn. Træningen på disse hold tilrettelægges med fokus på de muskelgrupper, som belastes hårdest under en graviditet. Der kan oprettes mødregruppe-hold. Holdene er på maks. 10 mødre med babyer. Der er plads til både sovende og vågne babyer. Ligesom der også er plads til dig, uanset om det er en god eller dårlig dag.

For en introduktionstime ring eller email Charlotte@freespirit.dk

Træningen varer 60 min. Der starter efterfødselshold op løbende, så ring eller email for at komme i gang. Du kan evt. tage din mødregruppe med.
Begynd indenfor de første 3 måneder efter fødslen, dog tidligst 4 uger efter fødslen.

Pris: 10 gange 1.200,-