Flow

“Life is a series of natural and spontaneous changes. Don’t resist them – that only creates sorrow. Let reality be reality. Let things flow naturally forward in whatever way they like.” – Lao-Tzu

Uanset hvor meget struktur vi skaber i vores liv, uanset hvor mange gode vaner vi opbygger, vil der altid være ting, vi ikke kan kontrollere eller ændre på – og hvis vi lader dem, kan disse ting forårsage vrede, frustration og stress. Den enkle løsning er: at lære at gå med strømmen. Når du gør det, er det den bedste følelse nogensinde. Der er forskellige måder at få følelsen af at flyde frit med strømmen. Dette er nogle af mine oplevelser.

Forestil dig et øjeblik, at du løber – HURTIGT. Din opmærksomhed er fokuseret på bevægelserne i din krop, kraften i dine muskler, dine lungers kraft og fornemmelsen af jorden under dine fødder. Du lever i øjeblikket, fuldstændigt absorberet i den nuværende aktivitet. Tiden forsvinder. Du er træt, men du mærker det næsten ikke. “DU” er din eneste konkurrent. En tilstand af fuldstændig fordybelse i en aktivitet. Egoet forsvinder og tiden flyver. Hver handling, bevægelse og tanke følger uundgåeligt den forrige. Du er “i zonen” og når en tilstand hvor du flyder naturligt med strømmen, hvor selvbevidstheden overtages af en følelse af fuldstændig styring af præstationen.
Dette tab af selvbevidsthed sker, når du er helt absorberet i en aktivitet – intellektuelt, professionelt eller fysisk – Det er FLOW. For at finde ind i dit flow, skal aktiviteten være frivillig, fornøjelig, motiverende og den skal kræve kvalifikationer og være udfordrende (men ikke for udfordrende) men med klare mål for succes. Du skal føle, at du har kontrol og modtage øjeblikkelig feedback med muligheden for udvikling.

”Change happens through movement and movement heals” – Joseph H. Pilates

Jeg er en jordnær kvinde med rødderne i det jeg kender, men jeg kan godt lide at kaste mig ud i det der søger mig. Jeg elsker også at nå det punkt, hvor krop, sind og ånd er forbundet, og du er i ro med dig selv og tingene flyder naturligt. Denne følelse opnår jeg igennem mit løb, Pilates, Yoga og ved at være sammen med dem, jeg elsker. Jeg har endda en Pilates klasse kaldet “Flow” i mit studie for at give gaven videre. Min Flow klasse er udfordrende – men ikke for udfordrende. Vi flyder naturligt gennem hver en bevægelse og oplever alt det fantastiske ved Pilates. Pilates er et bevidst Bevægelsessystem. Bevidste bevægelser reducerer stress og giver dig et roligt sind og et godt humør. Pilates-metoden er baseret på 6 principper: Koncentration – Kontrol – Centrering – Præcision – vejrtrækning – og FLOW.

Flow er endda et af principperne. Dynamiske og frie bevægelser gør Pilates anderledes end andre øvelsesteknikker. Bevægelse med lethed, ubesværet og ynde. Et bevægelsessystem, der bruger overgange imellem øvelserne som en del af træningen, hvilket forbinder alle bevægelser fra den ene til den anden. Fokus er ikke kun på muskelhukommelse, men forbinder din krop, sind og ånd. At finde ind i dit flow med Pilates kan være en rigtig smuk oplevelse for krop og sjæl.

“Flow with whatever is happening and let your mind be free. Stay centered by accepting whatever you are doing. This is the ultimate.” – Chuang Tzu
Ikke alt vil gå som vi forventer i vores liv. Derfor er vi nødt til at sænke forventningerne og gå med strømmen i livet. Når livet føles hårdt, har du altid et valg om at følge eller gå imod det. Lad bare tingene ske, uden at tvinge det. Du kan vælge at opdage den vej, dit hjerte fører dig ud på og rejse derhen, som du er blevet vist. Vi har så travlt med at komme fra A-Å efter de høje standarder i samfundet, at vi glemmer at være opmærksomme i livet.
At gå med strømmen betyder at du accepterer forandring uden at blive vred eller frustreret. Du tager hvad livet giver dig, snarere end at forsøge at skubbe på livet for at det skal blive præcis som du vil have det. Stol på livets strøm og følg med, så bliver hverdagens oplevelser en chance for stor glæde og selvopfyldelse. Uanset hvad du modstår eller kæmper med, lad det gå og tag vejen uden modstand. Vær som floden; Lev i strømmen – Kæmp ikke imod den.

Charlotte Thingvad