Balance

Børns færden og leg handler om balance træning og tage chancer. Husker du at hoppe fra sten til sten over en bæk for at komme over til den anden side, ser den næste sten og hopper videre over på den, balancere på den ene fod kortvarigt for at springe videre over på den anden. Hvem har ikke hængt på hovedet fra et klatrestativ, gået på en balance bom eller gynget virkelig højt for at hoppe af på det højeste? Vi fødes alle med den samme balance evne og de samme vilkår for at opretholde den. Evnen til at opretholde vores tyngdepunkt og ligevægt udvikles indenfor de første 2 år af vores liv. Som voksne udvikles den også, men er meget betinget af hvad vi bruger kroppen til.

Hvad er balance?
Balance betyder at skabe ligevægt i kroppen. Balancen styres af vores muskler som styres af nervesystemet. Din hjerne (kommandocentralen) og nervesystemet styre kommunikationen imellem musklerne. Din hjerne sender konstant signaler ud til musklerne om sammentrækning eller afslapning for at foretage de nødvendige justeringer i en position. Da du bruger 300 muskler til at balancere, bare når du står stille, gavner motion i høj grad det sensoriske system. Hvis dine muskler arbejder sammen og skaber stabilitet omkring dine led, opnås den optimale balance.

Det sensoriske system:
Balance påvirkes af sanser, men er ikke i sig selv en sans. Den sættes sammen af fire forskellige sanser: vestibulærsansen (labyrintsansen), taktilsansen (føle), kinæstesisansen (fornemmelse for muskel og ledfunktion) og synet. For god balance, skal alle fire sanser stimuleres. Når man gynger er det en stimulation af vestibulærsansen, og balancen bliver ubevidst trænet. Kinæstesisansen gør at man stopper en bevægelse, arbejder imod for at kroppen har sit lodrette midtpunkt. Men man skal gøre det bevidst, kende sin krop og dens grænser. Dine øjne videregiver konstant oplysninger til din hjerne, selvom du ikke fokuserer på det. Din høresans hjælper din hjerne til at formidle stabilitet og bevægelse. Taktilsansens funktion er beskyttende. Hvis vi rører noget meget varmt, skarpt eller andet farligt, vil vi reflektorisk trække os tilbage fra stimuleringen.

Sanseimpulser går konstant til hjernen og giver informationer om hvilken aktivitet, der skal sættes i gang. Derefter sender hjernen kommandoer ud til musklerne, om hvordan de skal arbejde for at kontrollere balancen i en given situation. Sansning sker gennem bevægelse og bevægelserne kan kun udføres gennem sansning. For at de enkelte sanseindtryk bruges til noget, samles de til en enhed og arbejder sammen om balancen.

”Life is like riding a bicycle. To keep your balance, you must keep moving”. – Albert Einstein

Balanceøvelser:
Balanceøvelser hjælper dig med at holde din krop i ligevægt og tillid til dine evner til at begå dig i forhold til udefra kommende påvirkninger på alle alderstrin. Det er vigtigt at træne din balance, for at forhindre dig i at falde og vedligeholde din uafhængighed. Næsten enhver aktivitet, hvor du bevæger dig, såsom at gå eller løbe, kan hjælpe dig med at opretholde en god balance. Skoven er også et fantastisk sted at øve balancen. Klatre i træer og balancere på skovbundens ujævne overflade er super god balance træning. Men specifikke øvelser og træningsformer er især gavnlige i forhold til at forbedre din balance og stabilitet og reducere risikoen for at falde. Yoga, Pilates, Pilates på maskinerne og Tai Chi er alle gode valg når du skal arbejde med din balance.

Statisk – Dynamisk balance:
For at fungere effektivt i alle vores dagligdags opgaver, har vi brug for evnen til at opretholde kontrollerede positioner under både statiske (stillestående) og dynamiske (bevægelige) aktiviteter gennem livet. Tanker og tvivl kan hæmme og påvirke din kontrol og ofte forårsager de frygt. En frygt for at glide på stenene kunne være din undergang og faktisk fører disse tanker til en højere risiko for at falde. Det er derfor vigtigt med statisk og dynamisk træning for en god kropsbevidsthed.

Statisk balance er evnen til at balancere, mens du holder en position. Dynamisk balance er evnen til at balancere, mens du bevæger dig eller skifter mellem positioner. Begge former for balance er vigtige for en aktiv livsstil. For balance, enten statisk eller dynamisk, skal dit tyngdepunkt tilpasses over din base for støtte. Dit tyngdepunkt er centrum for din kropsvægt. Det er omkring en tomme under navlen og nøjagtig i centrum af din krop.

Øvelser for at forbedre Statisk Balance:
Det behøver ikke at tage meget tid for at forbedre balancen; at øve et par positioner dagligt gør en stor forskel. Jo mindre din base for støtte er, jo sværere er det at balancere. Når du laver balanceøvelser skal du først fokusere med dine øjne på et punkt på væggen foran dig og holde dine knæ bløde imens du finder ligevægt. Prøv så at stille dig på et ben og når du mestre det kan du udfordre balancen med at bevæge arme og ben væk fra din base for støtte. Når du kan balancere over hver ben, kan du tilføje noget ustabilt under din fod og gøre fremskridt igennem de samme trin. Ustabile objekter til balancetræning kunne være skumpuder, oppustelige balance discs, vippebrædt eller pilates maskinerne.
Du kan f.eks balancere på et ben frem i en lunge med den forreste fod på en balance disc. Fra denne position, kan du træde op på balance skiven og stå på den med en eller begge fødder.

Øvelser for at forbedre dynamisk balance:
Statisk træning er vigtig, men sjældent er du i en position i lang tid. Den reelle værdi af at udvikle statisk balance er, at det hjælper med at forbedre dynamisk balance. For at bevæge sig gennem livet afbalanceret, skal du både skabe bevægelse og modstå momentum. På ethvert givet tidspunkt, er nogle af dine muskler ”movers” og andre er stabilisatorer, der giver balance. Efterhånden som du bliver bedre til at balancere statisk, tilføj så bevægelse til dine statiske stillinger ved at svinge dine arme eller det frie ben. Bevæg dig så videre fra en balanceret stilling til en anden. Med denne balance i din krop og sind vil du pludselig springe ubekymret fra sten til sten igennem livet.

Charlotte