Øvelser i fuld bevægebane

Pilates Reformer

Reformertræning er modstandstræning for hele kroppen

Pilates Reformer træning er baseret på de samme grundlæggende principper som Pilates Matwork. Reformertræning er modstandstræning for hele kroppen med fokus på at styrke og forme kroppens kerne: mave og ryg. Maskinen består af fjedre, stropper, en glidende vogn og en fodbar. Belastningen kommer fra fjedrene og egen kropsvægt.

Systemet er helt unikt og henvender sig til alle målgrupper. Maskinen både støtter og udfordrer dig, da sværhedsgraden øges og mindskes efter behov i form af fjedring og forskellige variationer af øvelserne. Det er body & mind træning, hvor alle de funktionelle elementer i kroppen sættes i fokus. Pilates er en skånsom træningsform, som udføres i et roligt og glidende tempo. Sammen med det integrerede åndedræt og den dybe koncentration har træningen også en afstressende virkning. Efter blot få undervisningstimer vil du opleve en større styrke og frihed i dine bevægelser. På længere sigt vil du opnå en bedre holdning, en mere fjedrende gang og en stærk, velfungerende krop. Du får mere energi i din hverdag og en større glæde ved din krop, uanset alder. Endvidere får du indsigt i kroppens anatomiske sammenhænge, så du lettere kan tage vare på din krop i dagligdagen, på arbejdet eller i din træning, og herigennem forebygge potentielle skader.

To klasser er aldrig ens i Free Spirit, og øvelserne varieres på utallige måder og er yderst effektive i forhold til styrke, smidighed og udholdenhed. Vejledning og teknik vægtes højt for din sikkerhed og korrekt udførelse. Reformertræning er en sund måde at træne din krop, som styrker kroppens naturlige bevægelsesmønster.

Opnå hurtige og synlige resultater i form af en veltrænet krop med en flottere holdning.
Reformertræning findes både som hold- og individuel træning.

Begynd at træne allerede i dag

FÅ PLADS PÅ ET AF VORES HOLD