Katharina Munch Papadakis2018-10-03T15:10:39+00:00
Katharina Munch Papadakis
Underviser i yoga, Katharina Munch Papadakis. Free Spirit risskov.

Katharina Munch Papadakis

Yoga

Katharina er Yoga underviser i Free Spirit. Som instruktør er hun både dygtig og meget nærværende. “Min allerførste yogatime var i et lille studie i Aarhus, og jeg kan huske, at da jeg kom ud fra Studiet var det som om luften var renere og lyset og farverne klarere. Da vidste jeg bare at yoga kunne noget helt særligt og det skulle være en del af mit liv.”
Katharina tog i 2014 en 200 timers yogalæreruddannelse hos Hamsayoga i København og har siden da undervist i hamsayoga Aarhus, Fit og Sund Risskov og forskellige andre steder. “Min yogaundervisning tager afsæt i biomekaniske principper for alignment af kroppen i de fysiske stillinger og jeg giver gerne forskellige modifikationer af stillingerne så alle kan være med. Jeg vil gerne med min undervisning give eleverne en oplevelse at være tilstede i kroppen og det øjeblik der er lige nu.”
Lidt om Katharina’s Flow yoga klasse:
I Flow yoga arbejder vi med at væve bevægelse og åndedræt sammen. Vi bevæger os i og mellem et flow af forskellige stående stillinger. Tempoet er mere roligt end på klassiske vinyasa klasser, så der er tid til at være og fordybe sig i, de forskellige yogastillinger.
Klasserne kan have forskelligt fokus fra gang til gang. Vi vil komme til at arbejde med forskellige kategorier af yogastillinger som; forover bøjninger, bagoverbøjninger, balancestillinger og hofteåbnere.
I den sidste del af klassen sætter vi tempoet helt ned med forskellige siddende stillinger og dybe stræk. Klassen afsluttes altid med en kort afspænding.